Bestyrelsen arbejder fortsat på at skabe værdi for vores medlemmer gennem øget kommunikation. Stadig gennem vores vision: At skabe en af de mest attraktive og stolte erhvervskommuner i Danmark”. 

Med dette i tankerne har vi snart et oplæg klar til et nyt netværk, som er unikt og som tilbydes til vores medlemmer.

Netværk er en del af vores erhvervsråd i dag. Lige nu er bestyrelsen i gang med at kigge på muligheden for en ny type netværk. Netværket bliver med en åben agenda som er kendt på forhånd. Det betyder, at du får lige det, du fra starten tilmelder dig. Lige nu kigger vi på hvordan vi sammensætter det netværk, priser, emner, indlægsholdere. Du kan godt glæde dig, det gør vi ihvertfald.

Du får som modtager af nyhedsbrevet også lov til at give din mening. Hvis du har idéer til netværk er du velkommen til at sende dem til os på kontakt@fm-erhverv.dk.

Støtte til LAG/SØM

Bestyrelsen har medlemmer i LAG/SØM. De har fået tilfredsstillende med ansøgninger især fra vores del af Fyn. Følgende har i efteråret fået bevilget midler fra LAG/SØM:

Tro håb & Sodavand (Svendborg)

Bådebyggeriet (Dyreborg)

Faldsled Strandpark

WØ (Svendborg)

Faaborg Cykeludlejning

Café Fabers (Ryslinge)

LAG/SØM støtter i landdistrikter og giver også kulturel værdi – Der kigges naturligvis på at der skabes arbejdspladser. Svendborg, Nyborg og Faaborg Midtfyn kommune er med i denne del af puljen. Der er to ansøgningsrunder pr. år.

Erhvervskonsulenter på rundtur – Har du haft besøg?

Kommunen har sat gang i en relationskampagne. Kommunens erhvervskonsulenter har lavet 273 unikke besøg hos virksomheder i kommunen indenfor mange forskellige brancher. Målet var 100 besøg. Besøgende vil fortsætte og vil øge kendskabet til hvad Erhvervskontoret i kommunen kan tilbyde.

Husk kommunens nytårskur for erhvervslivet

Den 16. januar holder kommunen nytårskur for erhvervslivet i samarbejde med Rynkeby Foods i Ringe. Alle virksomheder er blevet inviteret, og fra erhvervsrådet opfordrer vi til at bakke op. Der er tilmelding senest 4. januar til borgmestersekretær Vivi Byrnel vibib@fmk.dk – og da der er begrænsede pladser, er det tilmelding efter “først til mølle”-princippet.

Og så ses vi alle til generalforsamling 2019 den 13. marts på Tøystrup Gods. Der kommer meget mere info om aftenen efter nytår.

 

Glædelig jul og godt nytår fra hele bestyrelsen i Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd