Netværksmøde: Planlæg din tid optimalt

Styrer du din tid – eller er det den, der styrer dig?

På denne sæsons sidste netværksmøde får du idéer til, hvordan du planlægger og prioriterer din tid (endnu) bedre, så du undgår at falde i fælder af tidsspild og overspringshandlinger. Det kan gøre dig både mere effektiv og give dig mere “tid”, og hvem vil ikke gerne have det?

Rikke Bech Skougaard fra Hybjerghus Optimering har planlagt hele rækken af arrangementer i Et godt Råd. Men ud over det, rådgiver hun blandt andet også virksomheder i at prioritere og planlægge. Hun fortæller om sit oplæg:

“Når man snakker om Personlig Effektivitet, så er det tidsrøverne, der giver os udfordringer, – såsom afbrydelser, overspringshandlinger, søgetid, multitasking, email- og telefonkultur o.a. Planlægning og prioritering af dine arbejdsopgaver og dermed din tid er kernen i effektiv udnyttelse af din tid, og det kigger vi nærmere på under netværksmødet,” fortæller hun.

Under foredraget får du idéer til, hvordan du kan tæmme din indbakke, så det er dig, der bestemmer over din tid.

 

Oplægsholder

Rikke Bech Skougaard, selvstændig med Hybjerghus Optimering, er uddannet diplomingeniør, eksamineret Lean-Navigatør, certificeret ICF-coach og Extended DISC-udbyder. Rikke har været produktionschef i 17 år med 10-100 medarbejdere. Rikke brænder for at få tingene ”til at gå op i en højere enhed”, så tiden bliver brugt optimalt.

Tilmelding til netværksmøde 3. marts i Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd

Arrangementer

Antal deltagere

Medlem?

8 + 7 =

Svar på regnestykket for at gennemføre din tilmelding