Få to flasker vin, hvis du skaffer et nyt medlem

 

Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd står stærkest, hvis vi er mange sammen. Derfor vil vi gerne have flere medlemmer, som lærer os at kende og – forhåbentlig – får indtryk af foreningens muligheder indefra.

Men da vi ikke har adgang til lister over alle virksomheder i kommunen (det må vi ikke have), ej heller kendskab til alle, er det en fordel af trække på vores medlemmers netværk. For netværk er jo noget af det stærkeste, der kan holde en forening sammen.

Brug netværket til og få et par flasker rødvin

For at udbrede kendskabet til vores forening, og samtidig aktivere medlemmerne, tilbyder vi i en periode, foreløbigt et halvt år frem til generalforsamlingen i 2018, at hvis du skaffer et nyt medlem til foreningen, får du to flasker vin.

Det kræver, at det nye medlem i sin indmeldelse skriver, at du har anbefalet vedkommende at melde sig ind.

Vinen kan du få til det næste netværksarrangement, eller hvis du henvender dig og får en aftale med formand Arne Brunholm.