Work life balance. Det lyder så fint.

Men når sexolog og parterapeut Joan Ørting stiller sig op foran erhvervsrådets medlemmer 4. juni, kommer der både stikpiller, grin og masser af gode fif og tricks til, hvordan vi – som arbejder en del – kan bevare energien og gnisten derhjemme. Og dermed få det meget sjovere både hjemme og på arbejdet.

Foredraget hedder “Sex og arbejde”, og selv om det ikke handler om at have sex i arbejdstiden – og da slet ikke om at være utro med én fra arbejdet – så glæder Joan Ørting sig til at “peppe” deltagerne lidt op.

“Vi har en tendens til at lægge alle vores kræfter på arbejdet. Når vi så kommer hjem slapper vi af – mange tager simpelthen campinghabitten på og sidder i sit slappe ansigt og orker ingenting. Ikke engang sex. Og hvis vi orker det, er det forvist til der klokken 23 som det allersidste, og åbenbart allermindst prioriterede på dagen,” siger Joan Ørting som optakt til foredraget.

Glæden smitter af på arbejdet

Fungerer parlivet/hjemmelivet og dermed sexlivet, frigiver det en masse energi, som så også kan smitte af på både arbejdslivet og hjemmelivet generelt, er Joan Ørtings påstand.

Men det kræver at vi øver os i “det derhjemme”.

“på arbejdet er vi uddannet. Vi ved præcis, hvad vi skal gøre og har redskaberne. De fleste – og nok særligt medlemmer af et erhvervsråd er skide dygtige til det med virksomheden. Men er vi lige så dygtige til at passe på de og dem derhjemme?  Vi har ikke lært at kommunikere privat og være fuldstændig og selv.  Det er svært og derfor sker det ofte, at vi får reaktioner og bliver uvenner. Sexlivet er en indikator på, hvordan det går derhjemme. Hvis begge er glade og tilfredse med sexlivet og der er liv i det endnu, kører parforholdet generelt godt. Stopper sexlivet, er det en indikation på at noget ikke kører,” siger hun.

På foredraget vil hun derfor komme med tips og tricks til, hvordan man – som både mand og kvinde – kan arbejde på at bevare gnisten, så erotikken fortsætter.

Foredrag 4. juni 15.30-17.00

Joan Ørting kommer til næste foredrag i rækken “Et godt Råd” den 4. juni på Thaisenhus i Hillerslev. Det er gratis for medlemmer af erhvervsrådet at have to deltagere med på foredraget. Kommer der flere, koster det 300 kroner pr. person. Samme pris gælder ikke-medlemmer.

Tilmelding til Et godt Råd

Arrangementer

Antal gratis deltagere - medlemmer

Antal ekstra deltagere á 300 kr. (ikke medlemmer eller flere fra virksomheden) Hvis der er flere end seks, ekstra, så skriv det i beskeden

Medlem?

9 + 8 =

Husk at skrive regnestykket ved siden af [send tilmelding]. Det er der for at sikre, at det er et rigtigt menneske og ikke en computer-robot, som tilmelder sig. Når tilmeldingen er sendt, får du en meddelelse på skærmen om at den er registreret.