Lars Brygmann har spillet et hav af roller på både tv, film og teater og er en mand med mange facetter.
Med masser af charme og ydmyghed er han formidabel til at skabe et nærvær med sit publikum, som var han lige overfor dig.
Du har nu muligheden for at komme til foredrag med Lars Brygmann og opleve ham på nært hold den 26. oktober på Øhavsmuseet i Faaborg
Kombinér aftenen med en tapasanretning fra Steensgaaard Slagterforretning og lidt at drikke efter foredraget – så er der også mulighed for både at tale op arrangementet og få talt med nogle af de andre erhvervsrådsmedlemmer over lidt godt at spise.
Anretningen koster 195 + moms og er inklusiv et glas vin og skal bestilles og betales på forhånd – gerne sammen med tilmeldingen.
Kom med over indlandsisen med Lars Brygmann
ARCTIC CHALLENGE: PÅ TELTUR I -32 GRADER
Oplev Lars Brygmann fortælle om den både grænseoverskridende og fantastiske tur over indlandsisen
At gå 400 km på ski i det øde og bidende kolde Nordøstgrønland er noget Lars aldrig troede, han ville komme til. Men det gjorde han – og det endda sammen med ni krigsveteraner med forskellige skader. Hele gruppen havde én ting til fælles: Viljen til at overvinde sig selv og gennemføre en ekstrem udfordring. Veteranerne havde besluttet at gennemføre ekspeditionen, som selv de færreste uden skader ville kunne klare, for at flytte egne grænser såvel fysisk som psykisk på trods af benamputeringer, PTSD og andre krigsskader.
Helt ud til kanten
Lars og to fotografer var med for at dokumentere hele turen fra start til slut. Gruppen var isoleret og uden kontakt til omverden i de 32 dage ekspeditionen varede, og Lars kom både tæt på de enkelte veteraners personlige historier og blev presset helt ud til kanten. Han oplevede en indædt kamp mod både naturen og egne grænser, og det gik op for ham, hvad en ekstrem udholdenhedsprøve som denne krævede, og mange ting blev sat i perspektiv.
Lars fortæller om den både grænseoverskridende og fantastiske oplevelse for livet med ned til 32 minusgrader, total udmattelse og lidt for nysgerrige isbjørne.
Det er gratis for medlemmer at deltage. Og hver virksomhed kan deltage med det antal, som kontingentet berettiger til. Ønsker man at have flere deltagere med kan ekstra billetter tilkøbes til 300 kr pr person.
Tapasanretning kan bestilles og betales sammen med tilmeldingen.
Der er en no show-fee på 300 kroner, hvis man udebliver fra et arrangement uden at have meldt afbud senest dagen før.
- Dato:
- 26. oktober 2022
- Klokken:
- 17.00
- Sted:
- Øhavsmuseet
- Adresse:
- Havnegade 3
- By:
- Faaborg
- Pris:
- Medlem:
- Gratis
- Andre:
- 300,-