Info

Covid19

Her finder du vejledninger til virksomheder i disse Corona-tider

Det kan være svært at holde overblik over information i disse tider. Især hvis du ud over informationen også er presset af mindre arbejde, hjemsendelse af ansatte og store økonomiske udfordringer.

Flere – både offentlige og private – samler infosider om de forskellige hjælpepakker og praktiske muligheder i denne meget særlige situation.

Her giver vi et overblik over nogle af de aktører, som informerer og hjælper dig lige der, hvor du er.

Shophosos.dk Faaborg-Midtfyns nye lokale samlede oversigt over butikker og virksomheder, du kan handle hos i området

shophosos.dk er områdets helt nye hjemmeside/webshop, hvor vi samler alle de lokale butikker og webshops, så du som forbruger let kan finde lokale udbydere at det, du står og mangler.

På den måde ønsker og håber vi, at det bliver lettere at handle lokalt.

Vil du også gerne på siden, så udfyld formularen her

Lokalt rådgivernetværk i Faaborg-Midtfyn Kommune hjælper gratis små virksomheder

Ved Bylivskoordinator Signe Pardorf Nielsen og Bymæglerne Tine Lorentzen og Bjarne Dyrehauge, og formand for Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd, Johnny Poulsen.

Vi har sammensat et panel af forskellige rådgivere, som du gratis kan benytte i den nuværende situation under COVID-19.

Har du brug for hjælp til at gennemskue hjælpepakker, finde ud af, om du er i målgruppen, eller få råd til hvordan du bedste kan sikre dig selv og/eller dine medarbejdere, kan du kontakte én af  rådgiverne på deres direkte tlf. nummer som står nedenfor

 

Advokatfirmaet Magdalena Hoch

Vi rådgiver i erhvervsret og kan hjælpe med alle slags spørgsmål, store som små, omkring alt hvad der omhandler situationen nu ang. Corona udfordringerne.

30 22 63 74

EY økonomisk rådgivning

Vi kan rådgive omkring regerings corona-hjælpepakker og de lempede betalingsfrister overfor skat og øvrige regnskabs- og skattemæssige forhold, der måtte opstå som følge af coronasituationen.

25 29 41 36

BDO revisorer

Her kan man spørge vores specialister om bl.a. de aktuelle hjælpepakker, og dette team forsøger at være så godt opdateret som muligt.

Herudover står vi naturligvis til rådighed med råd og vejledning omkring praktikken i hjælpepakkerne (pt. konkret lønkompensation og ansøgning om kompensation for arrangementer), samt generel økonomisk rådgivning i denne krisetid.

63 61 41 00

Advokaterne BORCH

Vi giver virksomhederne en 360 grader juridisk rådgivning forstået på den måde, at vi hjælper med alle de juridiske problemstillinger, som coronakrisen medfører.Det betyder, at vi ikke kun rådgiver om indholdet af de nyindførte støtteordninger, men at vi også bistår med alle de sædvanlige juridiske spørgsmål. Det kunne være ansættelsesret, køberet og erhvervslejeret. Endelig har vi en særlig indsigt i håndteringen af virksomheder i likviditetsvanskeligheder.

29 92 53 61 

Panorama Law ved Mette Stokholm

Hjælper primært de mindre virksomheder og selvstændige. Herunder rådgivning omkring kompensationsordningerne vedrørende omsætningstab og kompensation for faste udgifter.

28 35 42 47

Ret & Råd

VI kan byde ind med rådgivning om følgende v. Advokat Jess Lykke Gregersen :

Fast ejendom/tvangsauktioner

Privatret/familieret

Straffesager

Landbrug

63 62 17 82

Psykoterapeut Birgitte Hasholt – Midtfyns Psykologhus & Psykoterapi Fyn

Har du brug for at drøfte dine personlige bekymringer, kan det være en god ide at snakke med en anden end sine familiemedlemmer i denne situation. Jeg står til rådighed for en snak.

  • For kontakt til Birgitte skal du skrive til Tine – Bymægler i Ringe på bymaegler@gmail.com og hun vil sende kontaktinfo på Birgitte.

Vi håber i vil gøre brug af denne gratis mulighed, da det er vigtigt for os at vi kan hjælpe jer så meget som muligt i denne tid.

Generelt må i gerne kontakte os for spørgsmål og hjælp, så vi kan komme så godt som muligt ud på den anden side af COVID-19.

Vi er her for alle virksomheder.

Mvh

Signe, Tine, Bjarne og Johnny.

Faaborg-Midtfyn Kommune har lavet lokal Erhvervspakke

Faaborg-Midtfyn Kommune har lavet en lokal Corona-hjælpepakke til det Faaborg-Midtfynske erhvervsliv.

Se de 23 tiltag her 

Erhvervshus Fyn står stadig klar til at hjælpe - blandt andet med økonomisk tjekliste

Erhvervshus Fyn hjælper stadig virksomheder. De gør det bare over telefonen

De skriver selv:
Vi hjælper dig gennem Corona-krisen
Corona-krisen stiller fynske virksomheder overfor en lang række nye udfordringer, og måske oplever du allerede, at corona/covid19 har økonomiske konsekvenser for dig og din virksomhed.
I Erhvervshus Fyn har vi derfor nedsat et skærpet beredskab af erfarne forretningsudviklere til at hjælpe dig og din virksomhed igennem corona-krisen. Vi kan blandt andet hjælpe dig med:
  • Sparring til drift under vanskelige forhold
  • Assistance til krisehåndtering
  • Vejledning om muligheder for brug af statslige ordningen
  • Økonomisk tjekliste, hvor du kan se hvilke knapper du kan justere på, og hvilke hjælpemuligheder der er

Erhvervshus Fyn om Corona

Faaborg-Midtfyn Kommunes side med erhvervsrettet Corona-information
Guide til soloselvstændige og freelancere

Fagforbundet HK har lavet en guide til, hvordan soloselvstændige og freelancere kan hjælpe sig selv igennem corona-krisen. Hvornår er der mulighed for at søge støtte, få dagpenge, melde sig syg og/eller ledig etc. Den skeler ikke til fagskel, så den kan hjælpe alle soloselvstændige på vej.

Se guiden her

Erhverv 112 - Jysk Fynske Mediers hotline til trængte virksomheder

Coronakrisen har ramt, hvad nu med erhvervslivet?
Hvordan holder du forretningen igang, når den fysiske forretning er lukket ned? Eller hvordan får du kunderne ned i butikken, når du stadig har butikken åben?

Og hvad betyder det for dig, nu når Erhvervsstyrelsen har åbnet for ansøgninger om lønkompensation?

Coronakrisen har på få uger givet skader i fundamentet hos de danske virksomheder – små som store. Mange må fra den ene uge til den næste kæmpe med likviditeten, og flere års faldende ledighed er erstattet af fyresedler, der bliver uddelt på stribe. Der er ingen tvivl om, at det er alvorligt langt de fleste steder.

Erhverv 112 – vi står klar til at hjælpe dig helt gratis
Erhverv 112 er Jysk Fynske Mediers hotline for virksomheder, der er trængte på grund af coronakrisen. Hotlinen giver mulighed for at få gratis sparring, hjælp og gode råd.

Vi kobler dygtige journalister på gode, inspirerende historier, og vi bringer vores egne eksperter inden for markedsføring, grafisk kommunikation, kommerciel kommunikation og sociale media i spil for dig.
Vi konsulterer med dygtige advokater, revisorer, virksomhedsrådgivere og finansieringseksperter for at kunne svare på dine spørgsmål, tilbyde hjælp, inspiration og sparring i forhold til de udfordringer, I står med netop nu.

Sådan bruger du Erhverv 112:
Skriv direkte til os på mailen erhverv112@jfmedier.dk eller ring på telefon
63 45 22 00 alle hverdage. Mandag – torsdag i tidsrummet 8-16, fredag 8-15.

Revisorernes hjælpesider - med bla udskudt moms og skat og hjælpe-hotline

De lokale – og alle andre – revisorer har travlt med at rådgive virksomheder om, hvad der er muligt for dem lige nu. De lokale EY,  BDO og Beierholm har alle lavet overblikssider, hvor du se, hvordan blandt andet hjælpepakker, støttemuligheder og muligheden for udskudt skat og moms kan hjælpe dig, i den situation lige netop du står i.

Særligt denne side omkring udskudt skat og momsbetalingsfrist der netop er vedtaget i dag giver en god beskrivelse: Læs mere om ændringerne her.

Udover skatte og momskreditforlængelse er det naturligvis muligt at ændre sin forskudsopgørelse eller acontoskatterate for selskabsskat 20. marts, hvis man forventer lavere skattepligtig indkomst.

BDO-revisorerne har på deres side oprettet en gratis spørgeside, hvor du som virksomhedsejer kan stille spørgsmål og læse de oftest stillede spørgsmål.

EYs informationsside BDO revisorernes overblik Beierholm

Dansk Erhverv udgiver både information og nyheder
Dansk Erhverv udgiver både information og nyheder

Dansk Erhverv informerer hele tiden om nyheder, der er relevante for virksomheder.

De har også flere informationssider om de forskellige hjælpepakker og nye muligheder i forbindelse med corona-pandemien.

Dansk Erhverv har  lavet en side specifikt om Corona

Anbefalinger til virksomheder i bygge og anlægsbranchen

Ny branchevejledning om forebyggelse af Corona-virus på byggepladser og arbejde i private hjem

Branchefællesskabet for Arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg har udarbejdet en branchevejledning om, hvordan bygge- og anlægsbranchen kan forebygge smitte fra Corona-virus.

Se vejledningen her

Vejledning til ansøgning om kompensation

Her finder du vejledninger til, når du som selvstændig erhvervsdrivende skal i gang med at søge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med nedlukningen på grund af Covid-19.

Vejledning til selvstændige erhvervsdrivende enkeltmandsvirksomheder

Vejledning til selvstændige erhvervsdrivende

Vejledning til selvstændige erhvervsdrivende – freelancere

KontaktFaaborg-Midtfyn Erhvervsråd

Glasmestervej 31 - 5772 Kværndrup

ErhvervskonsulentKonsulent

Klaus Juul Jensen

AdministrationBogholder

Gitte Lei

FakturaKasserer

Søren Haller

NyhedsbrevWebmaster

Sofie Janerka
bt_bb_section_top_section_coverage_image

Copyright © 2020 Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. All rights reserved  –  Design: Mark & Storm Grafisk.