Opsang fra erhvervs-mæcen: I bliver nødt til at arbejde sammen på tværs, hvis området skal udvikles

16. april 2026by FME
jørgen mads clausen
Jørgen Mads Clausen giver de lokale virksomheder en venlig opsang
Jørgen Mads Clausen giver de lokale virksomheder en venlig opsang

Erhvervsmæcen Jørgen Mads Clausen, (tidl Danfoss) holdt oplæg for erhvervs- og organisationsfolk fra Faaborg-egnen og resten af kommunen. Han gav området er venlig – men bestemt opsang – Man er nødt til at arbejde samme på tværs af erhvervsliv, kommune og orgnisationer, hvis man vil udvikling og ikke afvikling.

Han bruger erfaringerne fra udviklingen af Sønderborg og Als de seneste 20 som inspiration til, hvordan man kan eller bør gøre i Faaborg-Midtfyn.

 

”Man skal finde en fælles retning, både kommune, erhvervsliv og organisationer, som alle bliver enige om og samarbejder om at følge. Også selv om man måske ikke er 100 procent enig. Og så koster det at investere i udvikling. Den kommer ikke af sig selv,”

Så tydeligt kommer det fra Jørgen Mads Clausen, tidligere direktør på Danfoss på Als og én af de store erhvervskræfter, som gennem de seneste 30 år har arbejdet tæt sammen med kommunen om at udvikle Sønderborg og egnen omkring byen.

Han deltog i et fællesmøde mellem Vores Faaborg & Egn og Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd, hvor ca 70 erhvervs- forenings- og organisationsfolk mødtes for at forholde sig til udviklingen af Faaborg-egnen.

Sønderborg har skabt en fælles organisation som styrer egnsudviklingen

I Sønderborg har de skabt et selskab GoTo Sønderborg, som er et offentligt privat partnerskab (OPP), som koordinerer udviklingsindsatsen- og de arbejder med helhedsplaner, der ser 30 år ud i fremtiden. Det opfordrer han også til at man gør her.

” Vi har hele tiden haft et enigt byråd bag beslutningerne, så vi har kunnet understøtte hinanden, turisme, erhvervsliv, handelsliv, bosætning og hvilke områder, vi ellers har arbejdet med. Det hjælper ikke noget af nogle grupper kæmper indædt for en lille ting, imens andre arbejder for noget andet. Det er den koordinerede fælles indsats – på tværs af sektorer, der rykker. Og det tager tid. Men i løbet af de seneste 20 år har vi sammen sikret at Sønderborg fik et universitet i stedet for at nedlægge ingeniøruddannelsen og havne- og bylivet er også udviklet markant,” siger han.

 

Områderne minder om hinanden

Sønderborg Kommune og Faaborg-Midtfyn Kommune er næsten lige store arealmæssigt. Der bor dog ca 20.000 flere mennesker i Sønderborg end i den fynske venskabskommune. Men tilbage i 1950 var der næsten lige mange indbyggere i de to områder (se statistik fra lex.dk nedenfor).

Jørgen Mads Clausen har været indædt forkæmper for en fast forbindelse mellem Als-Fyn de seneste 20 år, hvor han også i mange år har været formand for Als-Fyn-Forbindelsen. I dag er han næstformand.

I samarbejdet omkring den faste forbindelse har han oplevet at Sønderborg er kommet som én samlet – positiv-  stemme, der var enig om at ville have forbindelsen og arbejde for det – imens man ikke har kunnet blive enige på Fyns-siden.

Alle skal arbejde efter samme mål, ellers ødelægger målene hinanden

Men om det gælder udvikling i form af en fast forbindelse eller mere overordnet egnsudvikling, holder han fast i at samarbejdet på tværs af kommunen, erhvervslivet og organisationer er afgørende – og at parterne sammen må skabe en  helstøbt fremtidsplan, som man arbejder efter.

Hvis man eksempelvis vil have flere børnefamilier må man tænke i hvad der skal til – og få det skabt. Det kan være at der både skal tænkes i byggegrunde, legepladser, pasningsordninger, fritidsinteresser til forældrene og frem for alt effektiv infrastruktur, så forældrene kan komme til og fra arbejde.

 

Fra erhvervsrådets side er de positive over opsangen fra erhvervsmæsénen.

”Det var et godt og konstruktivt møde og en god workshop. Jeg har en fornemmelse af, at der på mødet gik et lys op for en del deltagere. Både i forhold til at vi skal samarbejde meget mere på kryds og tværs. Og at vi selv som foreninger, mindre virksomheder, organisationer og andre har og kan have indflydelse og være aktivt med til at påvirke området positivt,” siger Steffen Kremmer, forretningsudviklingschef i Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd.

 

 

KontaktFaaborg-Midtfyn Erhvervsråd

Korsvangen 15 - 5750 Ringe

ErhvervskonsulentKonsulent

Klaus Juul Jensen

AdministrationBogholder

Gitte Lei

FakturaKasserer

Jan Hansen

NyhedsbrevWebmaster

Sofie Janerka
bt_bb_section_top_section_coverage_image

Copyright © 2020 Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. All rights reserved  –  Design: Mark & Storm Grafisk.