Få hjælp fra kommunen

19. februar 2026by FME
Job med Værdi

Orientering fra Virksomhedsservice om kompenserende ordninger på arbejdsmarkedet

Har du en medarbejder, der er udfordret af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse findes der ordninger, som kan medvirke til at medarbejderen kan fastholdes i fortsat at være en del af arbejdsfællesskabet.

En funktionsnedsættelse (det kan være slidgigt, følger efter en rygskade, udfordringer som følge af psykisk lidelse eller noget helt andet) behøver ikke været en hindring for at man kan klare sit arbejde, men kan blive det.

Der kan være mulighed for:

Hjælpemidler:

Hvis en medarbejder pga. en funktionsnedsættelse har brug for et særligt arbejdsredskab/hjælpemiddel for at kunne udføre sine arbejdsopgaver, kan I søge om hjælp til dette hos kommunen.
Der skal være tale om et hjælpemiddel, der ikke er almindeligt forekommende på arbejdspladsen.
Eksempler på dette: særlig arbejdsstol, særligt løfteredskab, ordblindehjælpemidler, høreteknisk hjælpemiddel osv.

Personlig assistance:

Hvis en medarbejder pga. en funktionsnedsættelse har brug for hjælp fra en kollega for at komme i mål med sin arbejdsopgave, kan kommunen yde tilskud til arbejdsgiver for den tid, der bruges på at hjælpe medarbejderen.
Eksempler på dette: Hjælp til tunge løft, hjælp til at skabe og fastholde struktur, hjælp til særlig instruktion osv.

Har du spørgsmål eller vil du bare gerne vide mere om mulighederne, kan du kontakte Pia Mazor, Jobcenter Faaborg – Midtfyn, tlf. 7253 3234 eller mail: pgama@fmk.dk

KontaktFaaborg-Midtfyn Erhvervsråd

Korsvangen 15 - 5750 Ringe

ErhvervskonsulentKonsulent

Klaus Juul Jensen

AdministrationBogholder

Gitte Lei

FakturaKasserer

Jan Hansen

NyhedsbrevWebmaster

Sofie Janerka
bt_bb_section_top_section_coverage_image

Copyright © 2020 Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. All rights reserved  –  Design: Mark & Storm Grafisk.