Året der gik – formandens beretning fra generalforsamlingen

15. marts 2024by FME
Formand Johnny Poulsen aflægger sin beretning under generalforsamlingen

Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd

 Generalforsamlingen 2023 – Formandens beretning

Hotel Faaborg Fjord d. 13. marts 2024

 

Vores Vision: At skabe en af de mest attraktive og stolte erhvervskommuner I Danmark

  • Det er grundlaget for alt det vi arbejder med!

 

Siden sidste års Generalforsamling

Der er sket meget i året der er gået.

Vi starter i helikopterperspektiv:

  • Energipriserne normaliserede sig i 2023, efter en periode med meget høje energipriser i 2022. Det har betydet, at virksomhederne ikke længere er så fokuseret på at komme væk fra gas. Det betyder måske også, at den grønne omstilling har taget lidt af i fart?

 

  • Og så var der Dronning Margrethe der abdicerede og efterfølgende meddelte Hans Stavnsager, at han ikke genopstiller som Borgmester – intet er som det plejer!

 

  • Hvis Hans Stavnsager havde været her, så var Unesco Geo Park helt sikkert blevet nævnt. Det er dokumenteret fra tilsvarende Unesco projekter, at det kommer til at betyde rigtig meget for turismen i disse områder – så forbered jer på det.

 

  • 2023 fik vi for alvor øjnene op for AI (Artificial Intelligence / kunstig intelligens) – med blandt andet ChatGPT 4.0

 

Jeg skulle da lige prøve, så jeg skrev….

10 sekunder senere…

 

Som jeg ser det, så er det kun fantasien der sætter grænser for, hvad vi kan bruge det til……skal vi være bange for det? NEJ det synes jeg ikke 😊

  • Og så har NOVO NORDISK meddelt, at de vil bygge nyt ved Odense, men vi ved endnu ikke hvad de vil bygge og dermed heller ikke hvilken type medarbejdere de skal bruge – STORT er det helt sikkert for Fyn, men om det er godt eller skidt for Fynske virksomheder, det er der delte meninger om.

Bekymringerne går på, om det vil presse lønningerne op og dermed suge alt fra lagerfolk til ingeniører, fordi Fynske virksomheder ikke kan modsvare de meget højere lønninger som Novo tilbyder. Men lad os nu se, om ikke den positive effekt overskygger det.

 

2023 vil vi nok også huske for at:

  • Danmark kvalificerede sig til EM i fodbold 2024
  • Jonas Vingegaard vandt Tour de France for andet år i træk

 

Og så ned på jorden igen…..

I Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd

 

Først lidt om årets der er gået og lidt om de netværksmøder der har været afholdt i 2023.

 

2023 begyndte med en fantastisk Nytårskur, afholdt sammen med Faaborg-Midtfyn kommunen på Midtfyns Bryghus – rigtig mange deltog og der var en spændende paneldebat om Dry Port.

 

Vores netværksmøder ”Et godt Råd” har igen været en succes – mange har deltaget i et bredt udbud af møder – alt fra:

  • Den kreative kundeoplevelse
  • Ø-netværk for virksomheder
  • Møde på Lindø vedr. Dry Port
  • Code of Care arrangementet i Aarslev med Mathilde Falch – en meget rørende oplevelse!
  • Det gode arbejdsliv. Ja
  • Socialt arrangement med musikalsk Fortælling om Kim Larsen
  • FMK Jobmesse
  • Og selvfølgelig, besøg hos årets Iværksætter og Årets Virksomhed

 

Erhvervsrådets aktiviteter

Vi er i det forgangne år blevet endnu flere medlemmer – men der er stadig plads til flere – så inviter gerne gæster med, så de kan se, hvor godt netværket er 😊

 

I Bestyrelsen arbejder vi stadig med udvikling af Erhvervsområder, så vi er klar til fremtiden. Vi har forsat fokus på byggesagsbehandlingen og heldigvis går det fremad. Det hele handler om bosætning, da det hele hænger sammen – Gode vilkår for virksomhederne, flere arbejdspladser, mere bosætning og flere penge i kommunekassen.

 

Erhvervsrygsækken

Erhvervslivet og Faaborg Midtfyn kommune er gået sammen om Erhvervsrygsækken, for at give de unge større indsigt i forskellige erhvervsvalg. Alle elever fra 4. til 9. klassetrin i Faaborg Midtfyn Kommune kommer nu på velplanlagte virksomhedsbesøg, som en del af deres matematikundervisning og for 8. og 9. klassetrin handler det også om naturfag.  – Vi er nu på 100 klasser og 55 virksomheder. Det bliver til 2100 elever i skoleåret 2023/2024 – MEGA flot!

Så sent som i går aftes, var jeg sammen med Rikke Bechgaard fra Styregruppen, i Carl Nielsen og fortælle om Erhvervsrygsækken, set med virksomhedernes øjne. Arne Brunholm Byggerådgivning og Fleming Frederiksen fra Svend Frederiksen Maskinfabrik skal holde tilsvarende indlæg i Broby og i Ringe i nærmeste fremtid.

Netværk

Sidste år startede vi netværk/udvalg op, der skulle arbejde Klima og bæredygtighed, Generationsskifte, Dry Port og Iværksætteri. Dette er, som I sikkert har fornemmet i aften, sat godt i gang og er ved at tage form. Det er vigtigt, at det er jer som deltagere i de enkelte netværk, som former netværket – og IKKE bestyrelsen! Det sidste nye netværk er ”De unge Ejerledere”. Dette netværk er startet op som en prøvehandling af Faaborg-Midtfyn kommune, i samarbejde med folkene i netværket. Vi håber og tror på succes med netværket, sådan at det kan blive en integreret del af Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd.

Tankerne flyver hurtigt videre i retning af et forum, hvor de unge ejerledere kunne matches med virksomheder, som er interesseret i generationsskifte eller et salg af deres virksomhed.

 

Årets Lærling

Som noget nyt, har Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd oprettet en prisen ”Årets Lærling”, for at sætte fokus på erhvervsuddannelserne, og på hvordan de uddanner og udvikler unge mennesker. Vi vil derfor gerne fremhæve en lærling, der gør en forskel på sin arbejdsplads og er et forbillede for andre.

Code of Care

Vi har haft stor succes med Code of Care og det har vakt stor opsigt på Fyn, men også helt til København.

 

Lene Olander, der er afdelingsleder på jobcenteret, og jeg, er efterhånden blev inviteret til at holde en del indlæg, i sidst uge var det for Akademikernes A-kasse. Der kunne vi fortælle, at vi i fællesskab med virksomhederne havde skabt 260 små-jobs (sidste år 162). Det bidrager positivt, i vores efterspørgsel på arbejdskraft – og sidst men ikke mindst, så giver det disse folk på færre timer et liv med indhold, kollegaer og noget at stå op til. ESG, som vi alle skal forholde os til, der bliver S´et styrket gevaldigt. Hvis noget af jer er blevet nysgerrig på Code of Care, så tag fat i Tonni – hvor er du Tonni?

 

Samarbejde med kommunen

I det forgangne år er samarbejdet med kommunen styrket yderligere. Det står nu helt klart, at når vi gør tingene sammen – Virksomheder og kommune i fællesskab, så har vi succes.

 

Medier skriver mere og positivt om vores fælles projekter og ikke mindst om mange af vores rigtig dygtige virksomheder, både i de lokale sektioner men nu også i erhvervssektionen.

 

Tak

Til slut vil jeg gerne sige tak til Bestyrelsen og til de øvrige deltagere i bestyrelsesarbejder, for de mange ideer, for altid at være positive, være kritiske, konstruktive og handlingsorienterede – og for den uformelle tone, som er med til at skabe det gode samarbejde i bestyrelsen.

 

Tak til Sofie, der står for vores kommunikation og til Erhvervskonsulenter Mette Abrahamsen og Klaus Juul Jensen for den store indsats for Erhvervsrådet og for vores medlemmer. Tak til den Faberske Fond for at støtte op om vores arbejde med blandt andet Iværksættere og for nu at give de nominerede Iværksættere et ekstra skulderklap, ved at sponsere første års medlemskab i Erhvervsrådet.

 

Tak til kommunen: Hans Stavnsager, Søren Kristensen og Heidi Juul Madsen for et tæt og konstruktivt samarbejde der er et godt udgangspunkt for erhvervsklimaet i vores kommune.

 

Med disse ord overlader jeg beretningen til Generalforsamlingen.

 

Johnny Poulsen

Formand

 

 

 

KontaktFaaborg-Midtfyn Erhvervsråd

Glasmestervej 31 - 5772 Kværndrup

ErhvervskonsulentKonsulent

Klaus Juul Jensen

AdministrationBogholder

Gitte Lei

FakturaKasserer

Søren Haller

NyhedsbrevWebmaster

Sofie Janerka
bt_bb_section_top_section_coverage_image

Copyright © 2020 Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. All rights reserved  –  Design: Mark & Storm Grafisk.