Køb dine firmajulegaver lokalt gennem shophosos.dk

25. september 2020by FME
julegaver

Shophosos.dk er klar med en julegaveløsning til virksomheder, der ønsker at støtte lokalt, når medarbejderne skal have en hilsen til jul.

 

Køb dine firmajulegaver lokalt, når medarbejderne skal have julegave fra virksomheden. Så støtter du både det lokale butiksliv og skåner miljøet ved at undgå fragt af gaver over lange afstande. Så det er ren win win.

Og nu kommer der en løsning, der gør det let for dig og samtidig giver medarbejderne mulighed for at vælge lige netop den gave, de får mest gavn af.

Hjemmesiden shophosos.dk er i luften og i disse dage og uger arbejder vi på højtryk for at blive klar til julehandlen. Vi opretter nemlig en julegaveshop, hvor I som virksomhed har mulighed for oprette jer og få login til en lokal julegave-portal. Medarbejderne kan vælge mellem julegaver fra mange forskellige lokale leverandører.

Shophosos.dk er en portal skabt i samarbejdet mellem Vores Faaborg og Egn, Bymæglerne i Ringe og Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. Målet er at skabe mere opmærksomhed omkring at vi alle sammen skal handle lokalt og støtte det lokale handelsliv. Derfor har vi lagt os i selen for at skabe en platform til virksomhedsjulegaver som en videreudvikling af konceptet fra, da kommunen i foråret gav en ekstra gave til alle kommunale medarbejdere.

 

Du kan allerede nu registrere din virksomhed her: https://www.shophosos.dk/tilmeld-firmajulegave/

 

Konceptet i julegaveshoppen:

Som virksomhed kan du vælge mellem fire julegave-priskategorier:

  • 450 kroner
  • 600 kroner
  • 750 kroner
  • 900 kroner

 

De lokale butikker og virksomheder, som vil være med, opretter en julegave indenfor hver af de fire kategorier.

Når du som virksomhed har valgt, hvilken priskategori, du vil give gave indenfor, registrerer du virksomheden på shophosos.dk på dette link.

Du modtager så en mail med et link, dine medarbejdere kan bruge, når de skal bestille deres julegave. De vil kun få vist gaver i den priskategori, virksomheden har valgt.

Alle medarbejdere skal have valgt deres gave senest den 15. november.

Herefter bekræfter leverandørerne, at de har modtaget bestillingerne og går i gang med at pakke julegaverne.

Med mindre I aftaler andet, forpligter leverandørerne sig til at levere gaverne senest den 1. december.

Så kan du dele spændende – lokale – julegaver ud til de ansatte i god tid inden jul.

 

Det er første år, vi kører med denne løsning, men fik gode erfaringer med konceptet, da Faaborg-Midtfyn Kommune i foråret gav en ekstra gave til alle medarbejdere. Det er det koncept, vi har videreudviklet på nu og håber, rigtig mange lokale vil være med i. Både som leverandører og modtagere.

 

Tilmeld julegaveshoppen allerede nu

Vi er klar til at modtage tilmeldinger og forventer at kunne sende links til medarbejdernes bestillingsmodul senest den 19. oktober.

 

Sådan kommer det til at foregå

  1. Du registrerer virksomheden på shophosos.dk med oplysninger om hvor mange ansatte og priskategori
  2. Du modtager en guide til systemet og links, som medarbejderne kan bruge, når de skal vælge deres gave. De kan kun se gaver i den priskategori, du vælger. De skal vælge deres gave senest den 15. november.
  3. Herefter kontakter leverandørerne din virksomhed, bekræfter bestilling(erne), og informerer om leveringsdato
  4. Leverandørerne fakturerer direkte til din virksomhed.
  5. Leverandørerne forpligter sig til at levere julegaverne senest 1. december, med mindre de aftaler andet med jer.
  6. Du/I udleverer spændende – lokale – julegaver til jeres medarbejdere.
julegaveshop
grafik – julegaveshop

KontaktFaaborg-Midtfyn Erhvervsråd

Glasmestervej 31 - 5772 Kværndrup

ErhvervskonsulentKonsulent

Klaus Juul Jensen

AdministrationBogholder

Gitte Lei

FakturaKasserer

Søren Haller

NyhedsbrevWebmaster

Sofie Janerka
bt_bb_section_top_section_coverage_image

Copyright © 2020 Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. All rights reserved  –  Design: Mark & Storm Grafisk.