Karsten Lykkegaard modtager initiativpris fra LO

7. september 2020by FME
Initiativpris til Lykkegaard A/S

LO Sydfyn har netop uddelt årets initiativpris til Karsten Lykkegaard, direktør for Lykkegaard A/S propeller, pumps, Worldwide.

Prisen blev uddelt på LO Sydfyns repræsentantskabsmøde og er på 5000 kroner.

“Karsten Lykkegaard gør en særlig indsats for de unge, ikke bare på hans virksomhed, men også kommunalt, hvor han har plads i erhvervsrådet og i en arbejdsgruppe, der arbejder systematisk med at kunne etablere praktik og lærepladser på virksomheder i kommunen. Arbejdet sker i tæt samarbejde med arbejdsmarkedsparter LO , arbejdsgiverrepræsentanter og Kommunen,” hedder det blandt andet i indstillingen.

Sidste år blev det samlet set til 620 praktikpladser i kommunen og der arbejdes målrettet på at kommunen laver en praktikpladsgaranti for unge der vil uddannes på arbejdsmarkedet. En del af praktikpladserne har været hos Lykkegaard A/S selv.

“Karsten Lykkegård har i mange år selv gået forrest for at tage lærlinge ind og sikre både uddannelse og rekruttering af de unge. I hans firma, hvor han er direktør, er det fastlagt, at 40% af de ansatte skal være lærlinge.”

Lykkegaard bliver desuden fremhævet for også at tage imod unge, som har brug for særlig opmærksomhed, støtte og hjælp til at få de personlige sejre, der skal til for at få en uddannelse.

Virksomheden blev kåret som årets virksomhed i 2017 i Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. Det var netop for det store sociale ansvar, men også pga. af det lokale engagement i lokalområdet i Ferritslev.

Karsten Lykkegaard udtaler selv:

“Der er to årsager til, at jeg hele tiden tager lærlinge ind. De er arbejdskraft og en god hjælp, samtidig med at de tilfører nye ideer og giver god dynamik i medarbejdergruppen og hjælper os med at sikre vores eget rekrutteringsgrundlag. Men jeg gør det også, fordi jeg mener at det er en samfundsopgave at sikre uddannelser til de unge mennesker. Det er et socialt ansvar, alle skal tage”.

Virksomheden arbejder med klimaløsninger og for at gøre deres produktion og produkter bæredygtige og miljøvenlige. Et andet fokus er at skabe trivsel, arbejdsglæde og et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø for medarbejderne.

Virksomheden producerer pumpeløsninger. Pumper til Aquakultur, industri og afvanding og er repræsenteret i projekter i alle verdensdele og i mere end 50 lande.

I øjeblikket er det et særligt fokus på skybrud, afvanding af åbent land og oversvømmelsesområder og de klimaudfordringer, krav om klimasikring, man vil stå overfor i fremtiden.

KontaktFaaborg-Midtfyn Erhvervsråd

Glasmestervej 31 - 5772 Kværndrup

AdministrationBogholder

Gitte Lei

NyhedsbrevWebmaster

Sofie Janerka
bt_bb_section_top_section_coverage_image

Copyright © 2020 Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. All rights reserved  –  Design: Mark & Storm Grafisk.