Pernille Venø har været i ”systemet” i 7,5 år efter hun fik konstateret sclerose. Med mange afslag og praktikker i bagagen, var selvtilliden noget hullet. Men efter hun gik på scenen og fortalte, hvad hun kunne og hvilke jobtyper hun drømte om, fik hun ikke mindre end fire tilbud om samtale. Nu er hun startet som administrativ hjælp og omsorgsperson på plejecentret Lykkevalg i Korinth
Pernille Venø, 33, har siden 15. juni arbejdet 3,5 time tre dage om ugen på Plejecenter Lykkevalg i Korinth. Hun er ansat i et fleksjob som blev oprettet efter Code of Care-arrangementet ”Middag med Mening”, som blev afholdt i maj. Inden da har hun cyklet rundt i ”systemet” i 7,5 år efter hun som 25-årig fik konstateret sklerose.
Plejehjemsleder Børge Fugl Hansen var inviteret med til arrangementet af kommunens jobcenter og søgte egentlig ikke noget konkret. Men da han så, hvordan Pernille Venø som én af de fleksjobbere som søgte job gik på scenen og fortalte, at hun er uddannet i butik og make-up-artist, men i øvrigt også kan håndtere diverse administrative opgaver, var han solgt.
”Jeg blev simpelthen ramt af hendes energi, og hendes mod til at gå op på scenen og være sig selv. Hun kan noget med wellness, som vi ved er så godt for vores borgere. Enhver direkte kontakt, og især fysisk kontakt som eksempelvis at få lagt make-up eller neglelak er beroligende og godt for dem. Og så kunne Pernille også aflaste mig fra nogle af de administrative opgaver. Alle hendes kompetencer kunne komme i spil hos os,” fortæller Børge Fugl Hansen, som slet ikke havde tænkt på at oprette en stilling, som den Pernille nu har fået, hvis hun ikke selv var gået op på scenen den aften.
Pernille selv havde heller ikke overvejet at kigge i retning af et plejecenter eller et omsorgsfag.
”Min mor var sygeplejerske og det har aldrig sagt mig noget. Jeg er uddannet i butik og har måske haft svært ved at se mig ud af den præcise ”faglighed” i søgen efter et job. Men nu hvor jeg har talt med Børge og har været på besøg på Lykkevalg, giver det rigtig meget mening og føles som det helt rigtige for mig,” siger Pernille Venø glad.
Et job med mange funktioner og stor grad af mening
Hendes primære opgave er at aflaste plejehjemsleder Børge Fugl Hansen med nogle af de mange administrative opgaver, han drukner i. Men når der opstår en lejlighed, skal Pernille også lægge make-up på nogle af beboerne, som alle er demente. Eller hun skal give omsorg til beboerne på en anden måde. En optimal stilling for Pernille Venø, 33, som lider af sklerose og derfor hverken kan arbejde fuld tid eller har godt af et job, hvor hun skal sidde eller stå i den samme stilling for længe ad gangen.
”Det er helt optimalt. I dag måtte jeg vente på at blive logget ind på grund af nogle it-problemer. Så gik jeg ud og hjalp én af de ansatte med at luge på terrassen. Variationen gør mig godt – og det giver mening det, jeg gør,” fortæller Pernille Venø.
Hun er især glad for at være ansat i en ”rigtig stilling”, som hun tjener sine egne penge på og ikke i nogen praktik eller arbejdsprøvning eller andet midlertidigt. Eneste forskel på hendes job og et ordinært fuldtidsjob er timeantallet.
Det har været et hårdt slid for hende at være i ”systemet” i alle de år, det har taget at afklare hvor meget og hvordan hun kan arbejde trods sin sklerose. En sygdom der gør, at hendes balance og koordination ikke er i top. Hendes nerver er påvirkede og hun bliver hurtigt træt. Hun kan ikke arbejde i samme stilling i lang tid ad gangen og har brug for at skifte stillinger og bevæge sig lidt rundt. Men derfor er det netop optimalt, at hun kan veksle mellem arbejdsopgaverne.
Vandt på at være sig selv
Til gengæld havde hendes selvtillid det ikke særlig godt, da hun gik på scenen til ”Middag med Mening”.
”Jeg synes, det har været rigtig svært at søge jobs. At gå ud og ligesom bede andre om at ”tage sig af mig”. Jeg har arbejdet hos en tatovør, så jeg har mange tatoveringer og har også dreadlocks. Flere har sagt, det er en ulempe for mig at se ”sådan ud”, især når jeg også er kommet med en masse skånehensyn. Så til ansøgninger og sådan noget har jeg forsøgt at skjule det, tage langærmet tøj på og sådan noget. Alligevel er det ikke rigtig lykkedes at finde noget. Nu besluttede jeg mig for at gå på scenen og være mig selv og fortælle om de muligheder og begrænsninger, jeg har. Og det var helt vildt. Jeg fik fire samtaletilbud den aften – og jeg har ikke skrevet en ansøgning til dem,” fortæller Pernille Venø.
Det var netop personligheden og energien, som Børge Fugl Hansen faldt for, da Pernille Venø præsenterede sig selv.
”Jeg ser ikke hendes tatoveringer. Eller jo, det gør jeg vel. Men det er jo hendes personlighed. Og vi mennesker er forskellige, har forskellige personligheder og det har vores beboere også. Så her skal hun endelig bare komme med al sin energi og personlighed. De demente vil alligevel se lige igennem hende, hvis hun skulle forsøge at skjule noget,” griner Børge Fugl Hansen kærligt.
