Bestyrelsen arbejder på strategi for fremtidens erhvervsråd

12. december 2022by FME
Bestyrelsesmedlemmer bygger visioner i Lego
strategiseminar tog
Strategiseminar

Hvad skal erhvervsrådet fokusere på i fremtiden? Hvad er målet i forhold til medlemmer – og hvordan når vi ud til medlemmerne?

Det er nogle af de spørgsmål, som bliver vendt og drejet i de her måneder, hvor bestyrelsen for erhvervsrådet arbejder intenst med at skabe og udvikle en strategi for arbejdet for de kommende år. Sammen med de repræsentanter fra kommunen, som arbejder tættest sammen med erhvervsrådet – dvs, borgmester, formand for Teknik- og miljøudvalget og erhvervskonsulenterne har bestyrelsen været på et indledende strategiseminar i november og har et opfølgende møde den 21. december.

Formand Johnny Poulsen fortæller her, hvorfor bestyrelsen er gået ind i det store arbejde.

“Vi vil gerne videre i udviklingen af erhvervslivet i kommunen. Vi har nået størstedelen af de mål, vi satte os med den strategi, vi lavede i 2018 – vi har som eksempler fået ansat Klaus Juul Jensen på halvtid i erhvervsrådet, det er lykkedes at få liv i Campus Faaborg og få grundforløb til erhvervsuddannelser til Faaborg. Vi har fået flere medlemmer og gennemført markant flere medlemsrettede aktiviteter. Nu vil vi gerne sætte os nogle nye mål og evaluere på indsatsen. Skal vi fortsætte i samme retning? Eller hvad skal vi tilpasse og udvikle på i fremtiden, “siger Johnny Poulsen.

Inden det første strategimøde blev der sendt et spørgeskema ud til alle medlemmer. Der kom ca 65 besvarelser, som indeholdt rigtig mange input, forslag og vurderinger af, hvad der er vigtigst for erhvervsrådet at arbejde videre med. Alle besvarelserne er taget med i arbejdet

En mere attraktiv og stolt erhvervskommune

Visionen for den strategi som den daværende bestyrelse lavede i 2018 var at arbejde for at Faaborg-Midtfyn Kommune skulle blive en af de mest stolte og attraktive erhvervskommuner i Danmark.

Siden er der kommet opmærksomhed til området via eksempelvis Erhvervsrygsækken, hvor skoleklasser lægger naturfagsundervisning ud på lokale virksomheder i samarbejde mellem virksomheden og skolelærerne. Her har politikere fra mange andre kommuner været på besøg i Faaborg-Midtfyn for at høre om det, ligesom der er stor interesse for projektet på Christiansborg.

De seneste år har kommunen og erhvervsrådet også arbejdet sammen om eksempelvis Code of Care, hvor virksomhederne og erhvervsrådet har været meget aktive i at skabe arbejdspladser til mennesker fysiske eller psykiske udfordringer, som gør at de ikke kan arbejde fuld tid. Også her er der kommet rigtig meget opmærksomhed til kommunen fra resten af landet.

“Vi bliver lagt mærke til helt oppe på ministerniveau, hvor de interesserer sig for, hvordan vi arbejder her og spørger os til råds. Jeg er mere stolt over at sige, at jeg kommer fra Faaborg-Midtfyn, når jeg kommer rundt i landet nu, end jeg har været tidligere, så vi er bestemt på vej i en rigtig retning. Men vi kan stadig arbejde videre med, hvordan vi bliver endnu bedre og mere fokuserede på, hvad det er vi vil og hvordan vi skal nå vores mål,” siger Johnny Poulsen.

“Bestyrelsen afholder et opfølgende seminar den 21. december og arbejder videre på at fastsætte  mål og en ny strategi i løbet af foråret.

“Vi arbejder stærkt på at kunne blive klar til at fremlægge den nye strategi på generalforsamlingen den 15. marts 2023,” siger Johnny Poulsen

 

KontaktFaaborg-Midtfyn Erhvervsråd

Glasmestervej 31 - 5772 Kværndrup

ErhvervskonsulentKonsulent

Klaus Juul Jensen

AdministrationBogholder

Gitte Lei

FakturaKasserer

Søren Haller

NyhedsbrevWebmaster

Sofie Janerka
bt_bb_section_top_section_coverage_image

Copyright © 2020 Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. All rights reserved  –  Design: Mark & Storm Grafisk.