Målet er nået: 100 er kommet i job gennem Code of Care

8. juli 2022by FME
Tre modige fleksjobbere

100 borgere har fået job gennem indsatsen Code of Care i Faaborg-Midtfyn Kommune.

 

Dermed er det mål, som borgmester Hans Stavnsager satte, da der i maj blev holdt Middag med Mening med deltagere fra virksomheder og kommunale institutioner. Her var målet at få idéer til, hvordan virksomhederne skaber jobåbninger til mennesker, som har skånehensyn, kun kan arbejde i få timer om ugen eller har andre særlige behov.

Der kom så mange jobåbninger på aftenen, at borgmester Hans Stavnsager forhøjede målet fra 80 til 100 jobs inden sommerferien.

Og den 7. juli lykkedes det. Der modtog jobcenteret underskrevet jobkontrakt nummer 100, siden projektet startede for to år siden.

Det begejstrer borgmester Hans Stavnsager (S)

“Det er fantastisk godt gået af vores lokale virksomheder, at der nu er skabt 100 jobåbninger. Det overstiger langt vores forventninger i kommunen, men det viser, at når vi arbejder sammen, så kan vi virkelig skabe resultater i Faaborg-Midtfyn.”

Hans begejstring bakkes op af formand for Erhvervsrådet Johnny Poulsen, som selv har ansat tre fleksjobbere i sin virksomhed Ryslinge Tagdækning

 

“Jeg er utrolig stolt over vores virksomheder og det sociale ansvar, de udviser ved at oprette småjobs. Og ikke mindst den kæmpe store indsats og ihærdighed, som vores jobcenter har lagt for dagen. De har knoklet for at følge op på de jobåbninger, der kunne blive til småjobs og er lykkedes utrolig godt med at matche de jobsøgende og virksomheder. Et kæmpe skulderklap til alle der har bidraget til denne indsats i forbindelse med Code of Care Faaborg-Midtfyn,” siger Johnny Poulsen,.

 

 

 

Code of Care:

Code of Care er et koncept hvor målet er, at virksomheder og kommunen samarbejder om at finde småjobs i virksomhederne, som kan klares på færre timer end fuld tid. Tanken er at finde frem til småjobs som matcher den enkelte ledige, det kan være fleksjobbere eller andre som har behov for skånehensyn eller nedsat tid.

Visionen er, at alle kan noget og kan gøre en forskel – og ved at lægge nogle arbejdsopgaver fra sig.

Det at høre til en arbejdsplads og et arbejdsfællesskab og udføre et meningsfuldt arbejde – i det antal timer, som kan lade sig gøre  – og derved tjene sine egne “rigtige” penge har meget stor værdi for mange af de mennesker, som drømmer om et fleksjob.

Nogle har været syge med stress, andre har en kronisk sygdom eller har mødt andre bump i livet. Men der er rigtig mange ressourcer både faglige og sociale gemt i de her mennesker.

Se historien om Pernille Venø, som fik job efter 7,5 år. 

Se historien om Peter som kom i job efter vildmarksarrangement

Her er historien om juristen Stella Sandgaard som aflaster hos Vicky Bender Lorenzen

KontaktFaaborg-Midtfyn Erhvervsråd

Glasmestervej 31 - 5772 Kværndrup

ErhvervskonsulentKonsulent

Klaus Juul Jensen

AdministrationBogholder

Gitte Lei

FakturaKasserer

Søren Haller

NyhedsbrevWebmaster

Sofie Janerka
bt_bb_section_top_section_coverage_image

Copyright © 2020 Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. All rights reserved  –  Design: Mark & Storm Grafisk.