Code of Care: Jurist får vigtig hjælp af en uddannet jurist i flexjob

2. juni 2021by FME
Jurist ansætter jurist i flexjob

Jurist Vicky Bender Lorenzen har ansat en uddannet jurist, Stella Sandgaard, i flexjob seks timer om ugen. Det gør en stor forskel for Vicky at få aflastning, og hun har ikke mulighed for at ansætte en partner på fuld tid. Og Stella Sandgaard kan bruge sine evner og ideer i et meningsfuldt job, på trods af en muskelsvindssygdom, som udtrætter hende, så hun ikke kan holde til at arbejde så meget. Ren win win. 

Vicky Bender Lorenzen startede som selvstændig jurist med VBL Rådgivning i slutningen af 2019. Hun har specialiseret sig i at undervise i og håndtere persondata-lovgigning for selvstændige, foreninger og mindre virksomheder.

Men allerede indenfor det første år fik hun så travlt, at hun havde svært ved at følge med. Samtidig er der langt op til at kunne ansætte en jurist på fuld tid. Så hørte hun ved et tilfælde om Stella Sandgaard, 38, som også er uddannet jurist, men som kun kan arbejde få timer om ugen i et flexjob.

Det var en oplagt løsning for Vicky Bender Lorenzen, som ansatte Stella i efteråret ’20.

“Det er fantastisk for mig at kunne få en akademiker til at hjælpe mig her, men i færre timer end fuld tid. Der er mulighed for sparring, og hun synes også det er genialt”, fortæller Vicky Bender Lorenzen.

De to har nu arbejdet sammen i et halvt år og har fundet sig til rette. Det gælder eksempelvis, hvilke opgaver Stella kan håndtere på de timer, hun er i virksomheden – og helt lavpraktisk at hun har autosvar på sin mail, som fortæller at hun ikke arbejder hver dag, og derfor ikke nødvendigvis vender tilbage med det samme.

Svært at få flexjob som jurist. Men det giver så meget mening

Stella Sandgaard er super glad for at have fået muligheden for at arbejde indenfor sit felt, jura, i få timer om ugen. Hun lider af en muskelsvindssygdom, som er kronisk og som hun har haft altid. Det har derfor også været hårdt at tage uddannelsen.

“På grund af min sygdom har jeg aldrig været god til at bruge min krop. Jeg har en dårlig balance og bliver hurtigt træt. Men jeg har altid kunnet bruge mit hoved, og derfor har jeg arbejdet hårdt for min uddannelse og for at finde min plads på arbejdsmarkedet,” fortæller Stella Sandgaard.

Det var lidt et tilfælde, at hun fik kontakt med Vicky Bender Lorenzen. Deres respektive mænd kender hinanden og var kommet til at tale om, at Vicky havde meget travlt, og Stella godt kunne bruge nogle få arbejdstimer.

“Så mødtes vi og grinede sammen i en time og aftalte, at vi ville give det en chance, ” fortæller Stella Sandgaard.

Hun har haft svært ved at finde et flexjob som jurist, fordi – som hun siger – så arbejder de fleste jurister mere end 37 timer om ugen – og de stillinger som er slået op, er typisk fuldtidsstillinger.

Nu har de to fundet frem til, at i VBL Rådgigning skal Stella have ansvaret for kurser og rådgivning af særligt foreninger i forbindelse med GDPR.

“Jeg har tidligere undervist og glæder sig til at komme i gang med del del og bruge mig selv til det,” fortæller Stella Sandgaard glad.

 

Fået endnu en flexjobber gennem Code of Care

Erfaringerne med at ansætte Stella Sandgaard som flexjobber, har givet Vicky Bender Lorenzen mod på mere. De har nemlig så travlt på kontoret, hvor de ud over Vicky og Stella også har fået en studentermedhjælper, at der der ting, de ikke når. Så da Vicky hørte om Code of Care, hvor der bliver sat fokus på at virksomheder skaber småjobs til ledige borgere, så hun muligheden for at give hende selv og de ansatte en aflastning.

“Jeg har nu fået endnu en flexjobber, som kommer nogle timer hver uge og sørger for at få vandet blomsterne, gjort køleskabet rent, hentet frugt til vores frugtordning og skræller gulerødder og sådan noget, som jeg og de andre simpelthen ikke når, fordi vi har for travlt.

“Hun er blevet sådan en trivselsmedarbejder, og det fungerer super fint,” fortæller Vicky Bender Lorenzen.

 

*Vi har ikke kunnet tage billeder af Stella Sandgaard og Vicky Lorenzen sammen i denne uge, da Stella er i hjemmeisolation sammen med sin datter på grund af, at de har været nær relation til en med coronasmitte.

 

KontaktFaaborg-Midtfyn Erhvervsråd

Glasmestervej 31 - 5772 Kværndrup

ErhvervskonsulentKonsulent

Klaus Juul Jensen

AdministrationBogholder

Gitte Lei

FakturaKasserer

Søren Haller

NyhedsbrevWebmaster

Sofie Janerka
bt_bb_section_top_section_coverage_image

Copyright © 2020 Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. All rights reserved  –  Design: Mark & Storm Grafisk.