Selv om Johnny Poulsen inden generalforsamlingen havde meldt ud, at han ville gå af som formand, lykkedes det den øvrige bestyrelse at overtale ham til at tage (mindst) ét år mere.
Han er derfor stadig formand for erhvervsrådet med bestyrelsens fulde opbakning. Alle bestyrelsesmedlemmer, der var på valg, blev genvalgt, så selve bestyrelsen består af de samme medlemmer som før generalforsamlingen.
Til gengæld er der blevet valgt to nye suppleanter ind. Der var ingen suppleanter før generalforsamlingen, da Karsten Lykkegaard gik ud af bestyrelsen i løbet af året for at koncentrere sine kræfter om sin egen virksomhed. Dengang kom Mette Stokholm, som var suppleant, ind i bestyrelsen. Hun er nu valgt til to år mere.
En vedtægtsændring gjorde, at man nu kunne vælge to suppleanter.
Her meldte Mathias Olsen fra Palleshavegaard og Mikael Kirkevæld fra Sima Innovation.
Nyt forretningsudvalg
Som noget nyt nedsætter bestyrelsen et forretningsudvalg, der skal arbejde tættere sammen og mødes oftere end den samlede bestyrelse. Det er for at skabe et hurtigere flow i arbejdet og dele formandens arbejde ud på flere mennesker. Det er nedsat efter en vedtægtsændring, som også blev godkendt på generalforsamlingen.
Forretningsudvalget har ikke flertal i bestyrelsen og derfor skal forslag og større ændringer altid godkendes i bestyrelsen.
Forretningsudvalget består af formand og næstformand og indtil tre øvrige medlemmer af bestyrelsen.
I den kommende periode bliver det:
Johnny Poulsen, Gry Guldberg Friis, Jan Hansen, Poul Andersen og Steffen Kremmer.
Bestyrelsen består nu af:
Johnny Poulsen, formand
Gry Guldberg Friis, næstformand
Jan Hansen, kasserer
Steffen Kremmer
Poul Andersen
Søren Haller
Mette Stokholm
Arne Brunholm (udpeget fra Broby Erhvervsforening)
Henrik Jørgensen (Udpeget fra FH – arbejdstagerrepræsentant)
Hans Stavnsager (borgmester og født medlem)
Søren Kristensen (formand for Teknik og Miljøudvalget og født medlem)
Samt de to suppleanter:
Mikael Kildevæld
Mathias Olsen