Kom med i vinmarken, når Erhvervsrådet den 16. september besøger Kimesbjerggaard Vingård på Horneland ved Faaborg.
Leif og Kirsten Gandrup overtog stedet i 2008, hvor de plantede deres første 1200 vinstokke. De første flasker vin blev tappet i 2010, men dengang var det kun til privat brug.
Siden 2015 har de solgt dansk produceret vin fra deres gård.
På besøget kommer vi med i vinmarken og hører om de forskellige sorter, og hvilken type vin, man kan dyrke i Danmark.
Efter rundturen i markerne og vineriet er der dækket op til vinsmagning.
Det er altså et helt særligt virksomhedsbesøg, hvor alle sanserne kommer i brug.
På grund af de nuværende restriktioner og regler omkring forsamling og afstand, kan der kun være 25 deltagere til arrangementet.