Her er de nominerede til Årets Virksomhed

7. marts 2025by FME
Rosenberg Ventilation får overrakt plakat til Årets Virksomhed

Her er de tre nominerede til Årets Virksomhed

Der er mange virksomheder i kommunen, som gør det godt. Og der er mange meget forskellige virksomheder. Efter at bestyrelsen har modtaget indstillinger, har de udvalgt tre virksomheder, som er nomineret til kategorien Årets Virksomhed. Vinderen kåres på generalforsamlingen den 12. marts 2025

Det er deltagerne på generalforsamlingen, som kommer til at afgøre, hvem af de tre virksomheder, som får prisen. Der bliver nemlig afstemning på aftenen efter at virksomhederne er blevet præsenteret. (Så husk at tilmelde dig/din virksomhed hvis I ikke allerede er tilmeldt generalforsamlingen).

De nominerede virksomheder er listet op her i vilkårlig rækkefølge.

 

Korinth Entreprenørfirma

Korinth Entreprenørfirma vil være den lokale entreprenør, du kan stole på og regne med. Uanset om det er en privat, der skal have repareret sin kloak, eller om det er en kommune, som skal have anlagt et helt nyt område.

Og i 77 år har det fået virksomheden til at klare sig godt. Så godt, at de i dag er fire i ledelsen, 26 medarbejdere – hvoraf to er lærlinge. De dækker de fleste områder inden for anlæg og kloak. Og har en maskinpark, der knapt kan fyldes ind i de to store haller, når alle maskiner er hjemme på matriklen til jul.

Virksomheden er igennem et generationsskifte, hvor Ib Lauersen og Jørgen Høj, der har kørt parløb siden 1989 er ved at overdrage virksomheden til næste generation: Ibs sønner Bjarke og Thor – og Jacob Østerberg, som købte sig ind i virksomheden i 2019.

 

Ejere Korinth Entreprenørfirma
Ejere Korinth Entreprenørfirma

 

 

Sima Innovation, Årslev

Når vi nu sender danskere i krig. Så skal deres udstyr være så sikkert som muligt, så de kan komme hele hjem igen.

Det er hele filosofien bag Sima Innovation, som leverer udstyr til forsvaret og har specialiseret sig i sikkerheden omkring de dele, der sidder oven på selve kampkøretøjerne.

Sima Innovation blev startet i 2005 af ægteparret Jeanette og Michael Kildevæld. De opkaldt virksomheden efter deres to døtre Sille og Maria. Dengang producerede de hjælpemidler til handicappede og havde patent på et system til eldrevne kørestole.

Men en nedgang i ordrebogen kombineret med at de fik forespørgsler på at hjælpe med at tegne udstyr til militærvogne, fik parret til at omlægge virksomheden. I dag producerer de udelukkende sikkerhed til militæret og har omkring 35 ansatte. De leverer til det danske og franske forsvar – og har netop underskrevet en samarbejdsaftale med Finland. I den forbindelse testede Kong Frederik deres udstyr.

 

Jeanette og Mikael Kildevæld, Sima Innovation
Jeanette og Mikael Kildevæld, Sima Innovation

 

Hotel Faaborg Fjord, Faaborg

I 2019 overvejede de seriøst at lukke Hotel Faaborg Fjord.

I 2024 var omsætningen steget med 350 % og hotellet blev kåret til Danmarks Bedste Hotel.

Der er sket virkelig meget med Hotel Faaborg Fjord de seneste fem år.

Hotellet har gennemgået en forvandling, hvor de trækker naturen, den nordiske stil og det mere bæredygtige ind i hotellet. Den gamle svømmehal er forvandlet til en spa-afdeling og de har fået det økologiske spisermærke af bronze.

Nu er turen kommet til at renovere samtlige 128 værelser, så de også bliver moderne og æstetiske. Hotellet bruger de stille vintermåneder til at renovere én gang ad gangen. Så i slutningen af marts står første værelsesdel klar. Næste del må vente til næste vinter.

 

 

Hotel Faaborg Fjord
Hotel Faaborg Fjord

 

 

Vil du have mulighed for at stemme på én af kandidaterne, skal du være medlem af erhvervsrådet og deltage på generalforsamlingen den 12. marts 2025  Tilmeldingen lukker fredag den 7. marts.

KontaktFaaborg-Midtfyn Erhvervsråd

Glasmestervej 31 - 5772 Kværndrup

ErhvervskonsulentKonsulent

Klaus Juul Jensen

AdministrationBogholder

Gitte Lei

FakturaKasserer

Søren Haller

NyhedsbrevWebmaster

Sofie Janerka
bt_bb_section_top_section_coverage_image

Copyright © 2020 Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. All rights reserved  –  Design: Mark & Storm Grafisk.