Steensgaard Herregård bliver Årets Virksomhed 2022.
Prisen blev overrakt på erhvervsrådets generalforsamling, hvor Henrik Severin, der er driftsleder på Steensgaard modtog plakaten.
Steensgaard er indenfor de seneste par år vokset voldsomt som virksomhed. Anders Thorgaard købte herregården i 2021 og bibeholdt den økologiske kvægproduktion. Han har ført principperne videre fra de tidligere ejere Ann og Henning Wiesinger, som omlagde hele Steensgaard til et økologisk principlandbrug. De vandt prisen som Årets Iværksætter 2013 for deres engagement og tiltag.
Siden Anders Thorgaard overtog herregården, har han købt to slagterforretninger (Landslagteren i Faaborg og slagteren i Assens) og delikatessekæden ”Klingenberg”. På den måde har de nu fået syv udsalgssteder, hvor man som privatkunde kan købe kødvarer fra Steensgaard.
De har desuden genåbnet slagteriet, hvor de nu forarbejder alt kød til de nu syv udsalgssteder.
Derudover har han opkøbt jord i området, der skal omlægges til økologi, så dyrkning og kvægbestand på sigt kan udvides.
Senere på foråret åbner restauranten ”Steensgaard Madhus”, hvor det selvfølgelig så vidt muligt er mad af egen avl.
Virksomheden er gået fra 6-60 medarbejdere på de to år – inklusive de medarbejdere som er “fulgt med” i forbindelse med opkøbene. Men de forventer at antallet vil vokse endnu mere i de kommende år.
Steensgaard formår at skabe arbejdspladser i området – og sætte opmærksomhed på Faaborg-Midtfyn-område i resten af landet.
De får desuden sat fokus på bæredygtighed og lokale råvarer.
Steensgaard vandt prisen foran BCM Transtech og CC Teknik
Faaborg-Midtfyn Kommune #ÅretsVirksomhed