Nyt fra Bestyrelsen november 2020

5. november 2020by FME
Bestyrelsen for Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd

Bestyrelsen mødtes digitalt den 29. oktober.

Der var følgende emner på bordet:

Code of care får langsommere opstart på grund af corona-restriktionerne

Der blev holdt møde den 28.10 ved Jeros om Code of Care. 13 virksomheder var til stede, men der er mange flere som er interesserede, så det er lidt stækket af coronarestriktionerne her i starten. Det bliver bedre og kommer til at gå hurtigere, når vi igen må mødes.

Mødet var godt og der er en positiv stemning. Erhvervsrådet har tilbudt at byde ind med et netværksmøde om Code of Care. Kort fortalt handler Code of Care om at erhvervslivet er med til at skabe ideer og rammer for at hjælpe mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i gang. Se tidligere beskrivelse af projektet

Det er et projekt som er prøvet af andre steder med gode resultater, så det gælder om at holde entusiasmen oppe trods corona-udfordringer pt

Samarbejdsaftale omkring køb af erhvervskonsulents-bistand

Erhvervsrådet og Faaborg-Midtfyn Kommune indgår fra 1. november en samarbejdsaftale om, at Erhvervsrådet købet erhvervskonsulent Klaus Juul Jensen fri til at arbejde for erhvervsrådet.

Aftalen er, at Erhvervsrådet råder over 20 % af Klaus’ arbejdstid fra 1. januar 2021.

Af den tid skal 80 % bruges på at besøge virksomheder og få dannet forbindelsen mellem kommunen og erhvervsrådet. 20 % af tiden skal gå med administration.

Målet er at samarbejdet udvides og på sigt bliver til en 50 %-stilling.

 

Flere kompetenceforløb til iværksættere

I samarbejde med Erhvervshus Fyn arbejder vi på at udvikle et kompetenceforløb for iværksættere i turisme og oplevelseserhvervene. Det er et samarbejde mellem de sydfynske kommuner. Derudover har Erhvervshus Hovedstaden har fået et beløb til at koordinere erhvervsindsatsen imellem erhvervshusene i Danmark. Fyn har fået penge til seks forløb. Her i området bliver det turisme i skuldersæson og fødevarer, men der kommer seks iværksætterforløb over hele Fyn, som man kan byde ind på. Og iværksættere herfra må gerne tage på kursus i eksempelvis Kerteminde.

Fyn er blevet hovedkvarter for robot-klyngen af de nye erhvervsstøtteklynger. Vi er også med i den maritime klynge, som får kontor i Svendborg.
Erhvervshus Fyn har peget på Hans Stavnsager som bestyrelsesmedlem i byggeklyngen. Det betyder, at byggevirksomhederne får en mere direkte adgang til viden fra det klyngesamarbejde. Han håber på at kunne samarbejde ekstra med byggevirksomhederne her og dele både erfaring og viden.

 

Byggesagsbehandlingen går – langsomt – den rigtige vej

 

Byggesagsbehandlingen går langsomt den rigtige vej. I september havde kommunen 159 færdigmeldte sager og ”kun” 129 kom fik ind, så det går – endelig – den rigtige vej. Der er en god stemning i afdelingen og de ansatte mødes lidt i små teams, selv om alle er sendt hjem på hjemmearbejde. Der bliver ansat en ekstra medarbejder til nytår. Det skulle yderligere give skub i sagerne.

De ansatte kan se, at de kan arbejde sig af puklen og har fået mere erfaring med at behandle sagerne. Byggesagsbehandlingen er også en service-funktion. Der er ret beskårede telefontider lige nu. Man overvejer at have én til at sidde og tage en rådgivningsfunktion og evt give forhåndstilkendegivelse. Så der bliver bedre service.- især efter der kommer den ekstra medarbejder efter nytår.

Kommunen mærker ikke coronasituationen på antallet af bygge- og plansager. Der kommer meget ind, som skal behandles. Det er gode tegn. Det kan dog være, at de sager som kommer ind lige nu typisk er privates byggesager og mindre byggerier, imens de større projekter lader vente på sig.

Nogle af de virksomheder som ligger “først i fødekæden” til de store byggeprojekter, begynder at kunne mærke det nu.

Coronasituationen fylder meget. De administrative medarbejdere er sendt hjem, dog med nogle modifikationer, så man nogle gange kan mødes i små teams. Men det giver nogle udfordringer.

Beskæftigelsestal: PT har vi ikke mer-arbejdsløshed i forhold til 2019. Og vi er den fynske kommune, som klarer sig relativt bedst. Stor ros til virksomhederne for at holde fast i beskæftigelsen. Der er dog stor bevægelse, så mange som har mistet deres job, er kommet i arbejde igen.

Der blev talt om, at fornemmelsen af, at de store byggeprojekter lader vente på sig godt kan give afskedigelser i nogle brancher i den kommende tid. Især de virksomheder som netop arbejder med store projekter. Heldigvis er Faaborg-Midtfyn karakteriseret ved flest små og mellemstore virksomheder, hvilket også kan være årsagen til, at det endnu er gået nådigt i forhold til beskæftigelsen.

 

Kommunens traditionelle fyraftensmøde med håndværkere etc den 17. november bliver aflyst på grund af Corona-situationen. Det bliver nok svært at nå senere i år, så mødet hænger i en tynd tråd.

Kommunen overvejer et gå-hjem-møde på en eller anden måde. Der er nye byggeområder i Årslev og andre projekter på vej, så vi vil VIRKELIG gerne kunne mødes med de erhvervsdrivende.

 

Erhvervsrådet gennemfører netværksmøderne med øje for coronarestriktionerne

Erhvervsrådet fortsætter med at holde netværksmøder fysisk hos Thaisenhus, så længe de kan gøres inden for de gældende corona- restriktioner. Peter Thaisen har ikke problemer med at overholde restriktionerne, så længe vi holder os på maks 45 deltagere.

Vi holder fast i fysiske netværksmøder, så længe restriktionerne er som nu. Det handler også om at holde fast i og støtte de virksomheder, som udbyder de her arrangementer. Det næste arrangement er med Per Kristensen omkring behovet for bestyrelse og/eller advisory board

Praktikpladsgarantien i kommunen er nu en realitet

Arbejdet i virksomhedspanelet går godt. Vi er nået langt. Hjemmesiden: fynsfremtid.dk bliver lanceret 6. november, og dermed bliver arbejdet med en praktikpladsgaranti en realitet. Det har krævet en del arbejde. Der er ikke nok virksomheder, som har meldt sig til hjemmesiden. Folk tror praktikpladser er erhvervspraktikanter fra folkeskolen. Så der bliver arbejdet på at få flere virksomheder med.

Vi er spændt på om vi kan få eleverne ud i forbindelse med erhvervsrygsækken, jf Corona.

 

KontaktFaaborg-Midtfyn Erhvervsråd

Glasmestervej 31 - 5772 Kværndrup

ErhvervskonsulentKonsulent

Klaus Juul Jensen

AdministrationBogholder

Gitte Lei

FakturaKasserer

Søren Haller

NyhedsbrevWebmaster

Sofie Janerka
bt_bb_section_top_section_coverage_image

Copyright © 2020 Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd. All rights reserved  –  Design: Mark & Storm Grafisk.